I tiden op til den tyske besættelse af Danmark foregik der naturligvis nogle overvejelser.
En tysk vurdring gik på, at Sjælland kun kunne forsvares med bevægelige styrker, støttet af befæstninger i de havne, hvor der kunne losses tungt materiel.
Her citeres i uddrag og tilnærmet dansk oversættelse fra tysk:
"Den danske militære ledelse kan i ugunstigste tilfælde stræbe efter straks at tilintetgøre de landsatte delstyrker gennem angreb for derved at umuliggøre yderligere landgang.
Da en forlægning af tropperne fra Københavnsområdet til det indre af Sjælland efter de hidtil foreliggende oplysninger dog ikke har fundet sted, så skal der på landgangstidspunktet ikke regnes med overlegne modforanstaltninger undtagen i København og Vordingborg."
Generalmajor Otto Roettig, chef for den tyske 198. infanteridivision, skriver i sin rapport af 19. april 1940 bl.a.:
"Beabsichtigte Durchführung der Operation:
Absicht der Division war, nach geglückter Landung in Korsör und nach Gewinnung des Brückenkopfes bei Vordingborg mit der Kräftegruppe Vordingborg über Kjöge, mit der Kräftegruppe Korsör über Ringsted gegen die Tune-Stellung vorzustossen."
"Planlagt operationsgennemførelse:
Det var divisionens hensigt, efter vellykket landgang i Korsør og etablering af et brohoved ved Vordingborg, at rykke frem mod Tune-stillingen med Styrke Vordingborg over Køge og Styrke Korsør over Ringsted."